Bonus og omfordeling – Københavns Universitet

Center for Pensionsret
Resize Print Bookmark and Share

Center for Pensionsret > Pensionsretsportal > Tilsyn > Bonus og omfordeling

Bonus og omfordeling

U.2006.984V (pdf)
Livsforsikringsaktieselskab kunne nedsætte bonus og hæve beløb til sikring af garanterede udbetalinger på forsikringstagers livsforsikring. Fordelingen af bonus skete efter rimelige og saglige fordelingskriterier.
Dommen er gengivet med tilladelse fra Forlaget Thomson A/S.

Finanstilsynets afgørelse af 12. december 2003 (pdf)
Finanstilsynet udtaler, at kravet om et rimeligt teknisk grundlag i FIL § 21, stk. 1, indebærer, at der skal være en passende sammenhæng mellem omfanget af opbygning af basiskapital af en pensionskundes indbetalinger og overskud på den ene side, og de kapitalkrav som pensionskundens pensionsordning indebærer for livsforsikringsvirksomheden på den anden side.

Finanstilsynets afgørelse af 21. december 2005 (pdf)
Afgørelse om nedbringelse af skyggekonto kontra genetablering af bonuspotentiale på fripoliceydelser. Genetablering ag bonuspotentiale på fripoliceydelser skal gå forud for nedbringelse af skyggekonto, når de pågældende forsikringers bidrag til det realiserede resultat er positivt.

Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006 (pdf)
I denne afgørelse blev det fastslået, at ingen enkelt pensionskunde må udsættes for en omfordeling - under fornødent hensyntagen til de tidligere års faktiske fordeling samt de kommende års tilsigtede fordeling af bonus til de enkelte forsikringer - ud over plus/minus 2 % af depotet.

Finanstilsynets afgørelse af 21. december 2010 (pdf)
Livsforsikringsvirksomhedens anmeldte regler om mulighed for udbetaling af bonus til firmaet var i strid med FIL § 21, stk. 2, om en rimelig fordeling af det realiserede resultat. Begrundelsen herfor var, at medarbejderne i så fald ikke ville få en andel af det realiserede resultat, som var rimelig i forhold til, hvordan de har bidraget til dette resultat.

Finanstilsynets afgørelse af 26. marts 2012 (pdf)
Afgørelsen er en nuancering af Finanstilsynets afgørelse af 6. december 2006.